Motorcykelforsikring

MOTORCYKELFORSIKRING

Motorcykelforsikringen sikrer dig en god dækning, uanset om du benytter din motorcykel som transportmiddel eller til hobbykørsel.

Med vores motorcykelforsikring kan du nyde din motorcykel med ro i sindet. Den omfatter både den lovpligtige ansvarsforsikring samt kaskoforsikring, der dækker skader på din egen motorcykel – f.eks. i forbindelse med påkørsel, sammenstød, brand eller hærværk. 

  • Ansvar
  • Kasko
  • Retshjælp
  • SOS Dansk Autohjælp abonnement med rabat

Kontakt os, og få et tilbud på en motorcykelforsikring.

Ansvar

Motorcykelforsikringen omfatter naturligvis den lovpligtige ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen betaler for de skader, du måtte komme til at forvolde på andre personer og andres ting ved kørsel på din motorcykel. Skader på passagerer på din motorcykel er også dækket, hvorimod forsikringen ikke dækker skader på din egen motorcykel.

Kasko

Motorcykelforsikringens kaskoforsikring dækker skader på din motorcykel ved f.eks. påkørsel, brand eller tyveri – uanset om skaden sker i Danmark eller i udlandet. Kørselsskader dækkes ikke i perioden 1. december til 29. februar (begge dage inclusiv).

Helårskørsel

Motorcykelforsikringen kan udvides til at dække kørselsskader året rundt.

Retshjælp

Motorcykelforsikringens kaskodækning omfatter også en retshjælpsforsikring. Forsikringen dækker sagsomkostninger i forbindelse med private retssager – både sager som rejses imod dig, og sager som anlægges af dig imod andre. Hos os dækker retshjælpsforsikringen udgifter helt op til 225.000 kr. 

SOS Dansk Autohjælp

SOS Dansk Autohjælp yder hurtig og professionel autohjælp overalt i Europa.  Som kunde hos Himmerland Forsikring får du rabat på dit motorcykel-abonnement hos SOS Dansk Autohjælp, så er du godt hjulpet, hvis uheldet er ude.

Forsikringspræmie

Prisen på motorcykelforsikringen afhænger af, om du har en sports- eller touringmotorcykel. Derudover har det betydning, hvad handelsværdien på motorcyklen er samt hvilken dækning og selvrisiko, du har valgt. For hvert år du kører skadefri, falder din forsikringspræmie, indtil det laveste trin er nået. Er du Totalkunde hos os, opnår du 10 % rabat på din motorcykelforsikring. Rabatten ydes, selv om du får skader.