Landbolig

LANDBOLIG

Landbolig er en enkel forsikringspakke for nedlagte landbrug, der samler alle de nødvendige dækninger i én forsikringsløsning.

Pakken omfatter de værdier, der er tilknyttet ejendommen og driften heraf:

  • Bygninger
  • Landboligløsøre
  • Ansvar

Ved tegning af forsikringen skræddersyr vi landboligforsikringen med de tilvalgsdækninger, der passer til dine behov.

Landboligforsikring

Landboligforsikringen dækker de på ejendommen beliggende bygninger, når de fremgår af policen. Der vil ofte være tale om en kombination af brandforsikring med kortslutningsdækning samt forsikring for anden bygningsbeskadigelse (eks. storm- og vandskade). Desuden kan du for boligen udvide din forsikring med svampe-, råd- og insektskade, skjulte rør og kabler, stikledning, udvidet vandskade og forsikring mod skadedyr.

Landboligløsøre

Landboligløsøre dækker husdyr, avl og produkter samt maskiner og udstyr, som du har anskaffet til ejendommen. Forsikringssummen afhænger af dit behov, så den aftaler vi i samråd.

Ansvar

Ansvarsforsikringen dækker de områder, der ikke er omfattet af en almindelig, privat ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker f.eks. motoransvar for selvkørende uindregistrerede maskiner. Den omfatter også den lovpligtige hundeansvar for dine hunde (inkl. figurantdækning) og hesteansvar for op til 15 heste.

Forsikringspræmie

Prisen på Landboligforsikring afhænger af flere forskellige forhold, herunder omfanget af bygninger på ejendommen. Kontakt os for at høre nærmere om vores Landboligpakke. Vi sørger for, at du får de råd og den vejledning, du har brug for, så du får den bedst mulige forsikringsløsning for din landbolig.