Ulykkesforsikring

ULYKKESFORSIKRING

En ulykkesforsikring er en økonomisk hjælp, hvis du eller en i din familie kommer til skade.

Med en ulykkesforsikring fra Himmerland Forsikring, skal du ikke bekymre dig. Du får en god forsikring med en god dækning, når uheldet er ude.

Vi passer godt på dig og din familie
En ulykkesforsikring sikrer dig og din familie økonomisk hjælp, hvis en af jer kommer til skade.

Ulykkesforsikringen omfatter både børn og voksne: Børn kan enten forsikres via forældrenes ulykkesforsikring eller på en særskilt ulykkesforsikring for børn. Og husk, hos Himmerland Forsikring er ulykkesforsikringen for børn under 2 år gratis. 

Din ulykkesforsikring er fleksibel
Du kan tilpasse din ulykkesforsikring hos Himmerland Forsikring, så den altid dækker lige netop dine behov. Du kan enten tegne en heltidsulykkesforsikring eller en fritidsulykkesforsikring.

En ulykkesforsikring dækker blandt andet: 

  • Invaliditet fra 5 eller 10 % varigt mén
  • Med dobbelt erstatning allerede fra 30 % varigt mén
  • Behandlingsudgifter 
  • Tand- og tyggeskade
  • Farlig sport og kørsel på mc eller scooter
  • Bruddækning - voksne
  • Børneulykkesforsikring
  • Dødsfald

Hos Himmerland Forsikring skræddersyer vi altid dine forsikringer, så de passer til dig og dine behov. Kontakt os, og få et tilbud på en ulykkesforsikring.

 

Information om dækning i forbindelse med graviditet og fødsel

Ulykkesforsikringen omfatter som sådan mange ulykkestilfælde, men der er også beskrevet nogle undtagelser i forsikringsbetingelserne. Én af undtagelserne i dine forsikringsbetingelser lyder som følger: ”Ulykkesforsikringen dækker ikke skader sket i forbindelse med svangerskab, abort eller fødsler.”

Du har måske fulgt med i den seneste tids offentlige debat om, hvorvidt forsikringsselskabernes forsikringsbetingelser overholder reglerne i forsikringsligebehandlingsloven. Mange forsikringsselskaber har ikke været opmærksom på, at undtagelser i dækningen ved graviditet ikke er lovlige. Det har vi heller ikke været tilstrækkelig opmærksom på, og det beklager vi.

Det er vores vurdering, at det ovenfor nævnte vilkår ikke er i overensstemmelse med reglerne i forsikringsligebehandlingsloven. Vi har derfor fjernet vilkåret fra dine forsikringsbetingelser. Dette indebærer, at du skal læse dine forsikringsbetingelser som om, at vilkåret aldrig har været gældende. 

Hvis du er af den opfattelse, at du har undladt at anmelde et krav til os på grund af vilkårets formulering, eller at vilkåret på anden måde har medvirket til, at du ikke har modtaget en erstatning, som du måtte være berettiget til, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe dig med dit krav. 

Du er naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående.

 

Læs mere

Invaliditet

Der ydes erstatning ved varigt mén. Du vælger selv, om din ulykkesforsikring skal erstatte fra 5 % varigt mén eller fra 10 % varigt mén. Erstatningen beregnes ud fra den forsikringssum, som du vælger. Bliver du invalideret ved en ulykke og får et varigt mén på 30 % eller derover, ydes der dobbelterstatning fra din ulykkesforsikring hos Himmerland Forsikring.

Behandlingsudgifter

Ulykkesforsikringen dækker – uden beløbsgrænse – de udgifter, du må have i forbindelse med fysioterapi-/kiropraktorbehandling i indtil 12 måneder efter ulykken.

Tand- og tyggeskade

Ulykkesforsikringen dækker tandskader, hvis skaden skyldes en ulykke – f.eks. hvis du vælter på cykel eller er uheldig i en fodboldkamp. Du er dækket i samme omfang, hvis du bruger tandprotese, og skaden sker, mens du benytter protesen.

Som et af de eneste forsikringsselskaber dækker vi tyggeskader. Tygger du f.eks. på en hård karamel og får en tyggeskade, så dækker din ulykkesforsikring.

Dødsfald

Med en dødsfaldsdækning sikrer ulykkesforsikringen dine efterladte økonomisk i tilfælde af dødsfald som følge af en ulykke.

Farlig sport og kørsel på mc eller scooter

Ulykkesforsikringen dækker uden merpræmie farlig sport og kørsel på mc eller scooter.

Bruddækning - voksne

Din forsikring kan udvides til at dække, hvis et ulykkestilfælde er direkte årsag til et brud eller overrivning. Vi betaler et engangsbeløb på 12.000 kr. for et brud og 18.000 kr. for flere samtidige brud.

Børneulykkesforsikring

Du kan tegne ulykkesforsikring for alle familiens børn under 18 år. Børn forsikres præmiefrit med en sum på 1 mio. kr. indtil barnet fylder 2 år. Herefter forsætter forsikringen med præmiebetaling. Ulykkesforsikringen for børn er en heltidsdækning og gælder således hele døgnet – også når barnet er i skole og i forbindelse med fritidsjob.

Børneulykkesforsikringen kan udvides til at omfatte en særlig børnedækning mod merpræmie. Børnedækningen omfatter:

Bruddækning:
Her ydes erstatning for bruddækning på 1 % af forsikringssummen, hvis dit barn får en brudskade, f.eks. brud på fod eller arm. Og dette er uanset, om skaden medfører varigt mén.

Indlæggelsesdækning:
Dækningen yder erstatning, hvis barnet indlægges i forbindelse med et ulykkestilfælde. Ved barnets indlæggelse ydes der erstatning med 400 kr. pr. dag, hvis dit barn bliver indlagt i mere end 7 dage. Udbetalingen sker fra første indlæggelsesdag og i indtil 365 dage.

Erstatning for varigt mén ved sygdom:
Forsikringen dækker ved varigt mén som følge af sygdom opstået efter forsikringens ikrafttræden. Der ydes erstatning fra 5 % varigt mén eller fra 10 % varigt mén, alt efter hvilken dækning, der er valgt for barnet.

Forsikringspræmie

Prisen på ulykkesforsikringen afhænger af størrelsen på den forsikringssum, du ønsker udbetalt ved død/invaliditet samt fra hvilken méngrad, du ønsker erstatning - 5 % eller 10 %. Derudover er det også afgørende, om du ønsker at tegne en heltids- eller en fritidsdækning. 

Tegner du en heltidsdækning, fastsættes prisen ud fra dit erhverv. Prisen afhænger ligeledes af eventuelle tillægsdækninger, f.eks. den udvidede børnedækning.

Er du Totalkunde hos os, opnår du 10 % rabat på din ulykkesforsikring. 

Hvornår dækker din ulykkesforsikring? 
Du vælger selv, om din ulykkesforsikring skal dække alle døgnets timer eller kun i din fritid. Du kan frit vælge mellem en heltidsulykkesforsikring eller en fritidsulykkesforsikring. 

 

Hvad er en ulykke? 
En ulykke er en uforudsigelig hændelse, der sker pludseligt, og som giver personskade. Det kan for eksempel være, at vælter på cyklen og skader en tand eller en løbetur og snubler og forstuver foden. I disse tilfælde vil behandling hos en tandlæge eller genoptræning hos en fysioterapeut muligvis være nødvendigt - og det er her, vi kan hjælpe dig. 

 

Hvad koster en ulykkesforsikring? 
Prisen på din ulykkesforsikring er individuel og afhænger af: 

- Din beskæftigelse (ved heltidsdækning)
- De summer og dækninger du vælger

 

Hvad betyder varigt mén? 
Varigt mén er de gener, der opstår efter et ulykkestilfælde, og som er permanente og ikke forsvinder ved behandling. Jo mere alvorlige følgerne er efter en skade, desto højere er mén-graden. 
Mén-graden defineres fra 0-100%, og jo højere en mén-grad er, jo større erstatning kan der blive tale om.
Du vælger selv, om din ulykkesforsikring skal erstatte fra 5% varigt mén eller fra 10% varigt mén.  

 

Hvad er forskellen mellem en fritids- og en heltidsulykkesforsikring? 
Himmerland Forsikring tilbyder både fritids- og heltidsulykkesforsikring. Når du vil forsikres i tilfælde af ulykker, er det op til dig og dine behov, om du ønsker det ene eller det andet.
En fritidsulykkesforsikring dækker den tid, hvor du ikke er på arbejde. 
En heltidsulykkesforsikring dækker derimod ved uheld alle døgnets timer - uanset om du er på arbejde eller har fri. 

 

Hvad gør du, hvis uheldet er ude? 
Du skal altid anmelde din skade hos os. Det kan du gøre nemt og enkelt via “Mit Himmerland”, enten her på hjemmesiden eller i vores app, eller pr. Telefon på 96 98 18 18.