Det blå sygesikringskort

EU-sygesikringskort

Det blå sygesikringskort (EU-dækning) skal anvendes ved rejser til EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.

Dækning

Kortet gælder op til fem år og kan være nyttigt ved bl.a. kombineret ferie- og forretningsrejse, eller hvis der kan være behov for behandling som følge en bestående eller kronisk sygdom.

Vær opmærksom på, at der ved studieophold, au-pair-ophold og egentlig udstationering er særlige regler for blå kort.

Ved rejser til Norden er det tilstrækkeligt, at medbringe det gule sygesikringsbevis.

Samme dækning som landets borgere

Dækningen omfatter læge- og hospitalsbehandling, tandlægehjælp, medicin m.m. som er nødvendig under opholdet. Dækningen er på samme vilkår som for landenes egne borgere. Hvis der er egenbetaling for lægebehandling i det pågældende land, hvor du søger behandling, skal du selv betale den del.

Der er ikke dækning for behandling på privathospitaler eller på særlig sygehusklasse, med mindre den offentlige sygesikring i opholdslandet, yder den dækning til landets egne borgere.

 

Læs mere og bestil det blå sygesikringskort her